Another day in the office
Another day in the office, af Soulaima Gourani
De fleste af os er præget af magelighed når det handler om at netværke på vores kontor (på jobbet). Min påstand er at du ikke udnytter det kæmpe potentiale der ligger lige for næsen af dig.
Min virksomhed deler kontor sammen med ca. 40 sjove kreative mennesker. Vi er alle meget forskellige. Vi bor i en skøn bygning med masser af muligheder for at bygge relationer på kryds og tværs. Men får vi det gjort? Ja nogle gange! Selv jeg kan blive endnu bedre til at få talt med alle, få kortlagt deres kernekompetencer og brugt vores relation så den bliver gensidig stærk.
En hel almindelig dag på kontoret
…er ikke sjældent én lang række af afbrydelser. Telefoner der ringer, mails der tikker ind, spørgsmål fra kollegaer, møder, opfølgning – jeg er sikker på, at du kan fortsætte selv. Det gør det svært at finde overskud til at fokusere på den gode netværkssamtale, og dermed muligheden for at lære alle dine kollegaer så godt at kende at du rent faktisk kan udnytte deres kompetencer og passioner fuld ud.
Hvis du vil bygge tætte relationer kræver det at du har interesse og lyst til at være sammen med dine kollegaer, så du får et overblik over hvilke udfordringer de har lige nu, og dermed ved hvad du kan hjælpe dem med, samt hvilke ønsker de har til fremtiden. Også selvom du ikke lige synes du har tid til det.
Din investering lønner sig.
Vær interesseret, interessant og kritisk
Jeg er ofte deltager i samtaler mellem folk der arbejder sammen. De vil ofte sværge at de kender hinanden godt.
Spørger jeg ind til hvor godt de kender hinanden bliver billedet dog et andet.
Det ryster mig, hvor langt der er imellem den interessante samtalepartner, som faktisk taler med sin kollega.
Tendenser
Igennem de seneste par år har jeg gennemgået rigtige manges faglige kollegiale relationer.
Gennemgående er der flere paralleller.
- Dem de kender, kender de ikke nødvendigvis særlig godt/dybt.
- Deres nuværende faglige netværk er sammensat af dem de sider på kontor sammen med (I en radius af ca. 12 meter)
- Deres relationer er ofte til de folk på kontoret som de har minimum 4 faktorer tilfælles med ( køn, alder, nationalitet og fagliglighed)
Det er en skam, fordi de er i fuld færd med at gøre sig selv dummere igennem deres netværk på kontoret, fordi det ikke er tilstrækkeligt mangfoldigt.
Bestræb dig på at få et overblik over samtlige af dem du arbejder sammen med/ deler kontor med ( eller så mange som muligt). Kun på den made ved du hvilke ressourcer du har adgang til.
70/30 reglen
Gør dig umage med at lære folk bedre at kende.
Følg 70/30 reglen.
Reglen går i al sin enkelhed ud på, at i 70 % af tiden du er sammen med et menneske, må du gerne tale om noget fagligt, opgaven, problemstillingen – det professionelle.
De øvrige 30% af tiden skal du tale om noget, der er personligt (ikke privat).
Dét som ligger dig på sinde, ting du overvejer, noget der interesserer, nager, bekymrer eller glæder dig. Spørg ligeledes ind til disse ting hos din samtalepartner (kollega). Bid mærke i de små, personlige historier, folk deler med dig, og følg op på dem næste gang I mødes.
Mine 3 vigtigste råd:
Bestræb dig på at skabe den gode dialog, dét alene vil gøre at folk kan huske dig, anbefaler dig på jobbet, og ønsker at samarbejde med dig, så I kan løse opgaver hurtigere og i en højere kvalitet end hvis du arbejdede solo og isoleret.
- Vær oprigtig interesseret og nysgerrig. Spørg og lyt.
- Find ud af, hvordan I gensidigt kan hjælpe hinanden.
- Netværk med dine kollegaer – også selvom du har travlt.



